Anmeldelser


Materialernes poesi
Jens Chr. Jensens assemblager, relieffer, skulpturer og installationer bevæger sig ind i kunstoplevelsens ikke-sproglige, sanselige og meditative områder. Hans værker taler materialernes eget sensuelle, tidløse sprog. Deres rolige og stilsikre æstetik og form bringer en række subjektive associationer og fortællinger frem i beskueren, men de intenderer ikke at repræsentere traditionelle, didaktiske eller symbolske fortællinger. Kunstneren lægger ikke værkerne eller oplevelsen til rette foran beskueren med titler og referencer til materialernes historie og funktionalitet. Han overgiver dem kunstnerisk selvbevidst til beskueren, som det de er: nemlig dobbelttydige rester og tegn fra naturen og kulturen.

Jens Chr. Jensens fascination af og sans for materialer - det uundseeligt hverdagsagtige, det kasserede og det forgængeliges iboende skønhed - er uomtvistelig. Det kræver et usædvanligt veludviklet og selektivt samlerøje at spotte materialerne til den betydelige produktion af værker, som udgør kunstnerens ouevre. Hans forskellige fascinationer røber, at her er tale om en klassisk funderet kunstner, hvis kunstneriske fundament er materialerne og håndværket. Hertil kommer en personlig og engageret holdning til verden og dens natur- og kultur-ressourcer. Hans værkers forfinede materialeæstetik og stramme form åbner for forfaldets ekspressive poesi og for konstruktionens rene formalistiske skønhed.

Bente Jensen, kunsthistoriker

af Konrad Guldberg

Jens Chr. Jensen er en af de få danske kunstnere,der forstår at løfte blandformen ud af banaliteten.
Han adskiller sig storslået fra mængden og har fornyet formen.
- Med et skarpt øje for naturens form- og farveskabende kræfter, skaber han med forfinet æstetisk sans assemblager, skulpturer og relieffer af de undseelige og oversete natur og kulturtegn.

- En sær dobbethed af natur og kultur karakteriserer Jens Chr. Jensens arbejder. Hans kunstneriske udtryk bygger på en fin fornemmelse for de indre kræfter i modsætningerne mellem natur og kultur. Men han udligner modsætningsforholdet ved at indkludere en accept af forfaldet, som en forudsætning for vækst. Et utal af formelle og betydningsmæssige forbindelser opstår altid mellem værkernes enkeltdele, og der skabes et gavmildt univers, hvor fragmenternes betydning gensidigt påvirker hinanden, således at helheden er noget mere end summen af enkeltdelene.
”Jens Chr. Jensen har et yderst veludviklet blik for at sammensætte ubrugeligt skrammel til elegante kunstværker. Man tænker umiddelbart, at det kan jeg også gøre. Man kunne imidlertid også godt tænke sig at have tegnet folkevognen, men det har en anden jo gjort. Oplevelsen af hans arbejde inspirerer stærkt til at gå hjem i gemmerne og gøre kunsten efter.” (Kilde: Leif Bøgh, anmeldelsen ”Genialt genbrug”, Nordjyske Stiftstidende, maj 2005)
”Jens Chr. Jensen samler ting op, når han er ude, og det kommer der noget meget smukt ud af (…) Han skaber orden, og i den orden skaber han form. Sammen med enkeltheden i materialer og farve skabes stor skønhed. Det er en af de smukkeste udstillinger jeg længe har set. (…) Tiden spiller en rolle for værkerne, fordi materialerne aldrig er nye, men mærket af tidens tand. Slidtheden udnyttes og bliver til æstetik, men giver også værkerne en dimension mere, nemlig tidløshed og ro. Det er ren mentalhygiejne at se denne udstilling.”
Kilde: Inger de Stricker: anmeldelsen ”Materialernes sprog på Galleri Lærken”, KUNSTAVISEN, juni-juli 2008
”Meget stærkt står et af de nye medlemmer, Jens Chr. Jensen, som dominerer med nytænkning i sine utraditionelle skulpturer. Han har sans for uanselige materialer, og man frydes over hans iderige genbrug. Hjulet af skiferstykker understreger skiferens lagdelte struktur, og man fascineres af spillet i materialet og den virkning, som den skrå vipning i hjulet giver. Også hans pagodelignende skulpturer er et studie værd. Læg mærke til, at det, der ser ud som brændt rødler er stablet avispapir, hvilket giver både en tyngde og en flosset blødhed. Et stort relief i rullede zinkstykker er ikke til at komme udenom. Igen må man undres over, hvor smukt, harmonisk og roligt kunstneren kan arrangere kasserede materialer. Det er en poetisk mosaik.”
(Kilde: Lone Will: ”Kunsten tager det store spring”, Jydske Vestkysten, 7. oktober 1997. Anmeldelse af Vestjyllandsudstillingen i Tistrup 1997)